Le Magazine
Sommermakeup: Sådan skaber du et naturligt, strålende og solkysset look
Sommeren får din hud til at stråle. Vores solkyssede sommermakeup, der er let og luftig, giver huden en varm glød, der fremhæver dens naturlige udstråling, samtidig med at den bevarer komforten – selv i varmen. Opdag vores råd til, hvordan du opnår en strålende og long-lasting makeup med en sund glød.
1. Forbered din hud, inden du lægger makeup
Makeup ser bedre ud og holder længere på perfekt fugtet hud. Start med at påføre en ansigtscreme , der passer til din hudtype , og lad den trænge ind i et par minutter, før du påfører makeup. Hvis du skal være ude i solen, bør du supplere eller erstatte din sædvanlige creme med en ansigts-solcreme. Dette er afgørende for at beskytte din hud mod solens skadelige virkninger.
2. Skab en ensartet complexion for at opnå en naturlig makeup til sommeren
Når det gælder sommermakeup, handler det ikke om at dække huden, men snarere om at fremhæve bestemte områder. En lille mængde concealer eller corrector på områder med mindre rødme og urenheder, kan være alt hvad du behøver for at opnå en perfekt ensartet teint, samtidig med at din hud stadig skinner igennem.
Hvis du ønsker mere dækning, kan du påføre en farvet ansigtscreme inden du påfører din concealer – eller vælge en flydende foundation med en ultra-naturlig finish. Sørg for, at farven passer perfekt til din hud og ikke er mørkere end din hudfarve. Du opnår et solkysset look, når du påfører bronzer i det næste trin.
3. Tilføj en diskret varme til din teint
For at opnå det solkyssede look du drømmer om, afhænger det hele af den bronzer du vælger:
• En gelagtig tekstur, der næsten ikke kan mærkes på huden, giver det mest subtile resultat. Den kan påføres med fingerspidserne eller med en Kabuki-børste med syntetiske fibre.
• Den cremede konsistens giver dig mulighed for, at skabe et look der spænder fra let til intenst – samtidig med at det naturlige udtryk bevares. Den kan påføres på samme måde som en gelbronzer.
• En puddertekstur, der kan variere fra mat til skinnende afhængigt af sammensætningen, er ideel til konturering af ansigtet. Den kan påføres med en pudderbørste eller en Kabuki-børste.
For at opnå en naturlig, sund glød skal du påføre farven på tindingerne, på toppen af kindbenene og ved hårgrænsen. Idéen er, at tilføre varme dér hvor solens stråler naturligt ville ramme ansigtet. Et let strøg langs næseryggen kan også fremhæve den solkyssede effekt.
Påfør lidt ad gangen og fordel produktet grundigt, så din hud får en naturlig glød. Et sidste tip: Husk at udtone din makeup lidt ned mod halsen og den øverste del af dekolletéen, hvis disse områder er synlige, så der ikke opstår en for skarp kontrast til dit ansigt.
4. Fang lyset
For at fremhæve den solkyssede effekt i din sommermakeup, skal du påføre en highlighter på de områder af ansigtet der naturligt fanger lyset: øverst på kindbenene, næsebroen og amorbuen.
Uanset om du bruger en pudder, gel eller creme, skal du gå efter en subtil finish uden at presse for hårdt. Målet er at tilføre glans uden at fremhæve uønskede refleksioner.
4 FARVER
745,00 kr
Hvordan sikrer du, at din sommermakeup holder i varmen?
For at din makeup kan holde sig frisk igennem hele dagen, selv i varmt vejr, kan du gøre følgende:
• Påfør en matterende primer, hvis din hud har tendens til at skinne, så din makeup holder længere uden at tynge;
• Påfør et let lag pudder i T-zonen, og/eller brug en makeup-settingspray for at minimere glans uden at gøre huden mat og livløs;
• Brug blotting paper til at absorbere overskydende talg og sved i løbet af dagen, og påfør derefter et let lag pudder i T-zonen.
Ofte stillede spørgsmål om sommermakeup
Er makeup et alternativ til solcreme?
Nej, makeup er ikke en erstatning for passende solbeskyttelsesprodukter. Selvom nogle produkter indeholder solfaktor, SPF, er den mængde der påføres som regel ikke tilstrækkelig til at give en effektiv beskyttelse. Hvis du skal være ude i solen, er det vigtigt at påføre solcreme til ansigtet, før du lægger makeup.
Bør du tilpasse din makeuprutine om sommeren?
Ja. Om sommeren påvirker varme og fugtighed produkternes effekt på huden. Derfor er det bedst at vælge lettere teksturer og påføre dem i tynde lag. Ved at tilpasse din rutine kan du sikre, at din makeup ser frisk ud hele dagen.
Hvordan skaber du en solkysset effekt på olivenfarvet eller mørk hud?
Hvis du har olivenfarvet eller mørk hud handler det ikke om at gøre din hud mørkere, når du vil opnå et solkysset look – det handler om at skabe et samspil med lys og varme. Vælg varme nuancer, der passer til din hudfarve, og undgå nuancer der er for orange. Produktet skal påføres de områder der naturligt ville blive eksponeret for sollys, f.eks. tindingerne, kindbenene og næseryggen. Et strejf af highlighter med gyldne eller kobberagtige reflekser kan fremhæve din glød uden at skabe en kunstig kontrast.
Hvordan undgår du, at huden kommer til at se for orange ud?
Et alt for orange resultat opstår ofte, når den valgte nuance er for mørk eller for varm i forhold til din hudfarve. For at undgå dette skal du vælge en nuance der er lidt varmere end din naturlige hudfarve, men ikke meget. Påfør produktet lidt ad gangen og blend grundigt. Formålet er at indfange solens varme, ikke at ændre farven på dit ansigt.