Ved kemiske behandlinger
som ændrer hårets indre struktur
Velkommen til sisley-paris.com/da-DK/!
LE MAGAZINE
Selvom blond hår tiltrækker lys som intet andet, er det også mere skrøbeligt. UV-stråler, forurening og varmen fra styling tools, er alle faktorer der dæmper glansen og fremmer uønskede toner. Det kræver derfor særlig pleje, at opretholde en smuk blond farve. Lær hvordan du plejer dit hår dagligt for at neutralisere gule toner, nære hårfibrene og beskytter det mod udefrakommende påvirkninger.
Det hele starter med pigmenteringen. Naturligt blondt hår indeholder kun lidt melanin, som er det pigment der giver håret dets farve, men som også beskytter det. Hårfibrene er derfor mere udsatte for udefrakommende påvirkninger, og bliver mere sårbare over for oxiderende stoffer (UV-stråler, klor, tungmetaller osv.). Dette svækker hårfibrenes struktur, gør dem mere porøse og matterer det blonde hårs glans.
I tilfælde af afbleget blondt hår er hårfibrene dobbelt svækket:
som ændrer hårets indre struktur
hvilket fratager håret dets naturlige beskyttelse mod oxidation
Når håret er mere sårbart bliver det ru at røre ved, og har tendens til at danne uønskede toner.
Uanset om det er naturligt eller afbleget, er blondt hår derfor mere skrøbeligt, og kræver en plejerutine til blondt hår, der både bevarer farven og styrker hårfibrene.
Det første trin i en vellykket rutine til blondt hår er en skånsom vask. Blondt hår er mere porøst og kan ikke tåle hårde formler. En nærende shampoo renser blidt hovedbunden og hårfibrene uden at irritere dem. Hvis håret har andre specifikke udfordringer (overskydende talg, skæl, hårtab osv.) kan man uden problemer, og efter behov, skifte mellem forskellige shampooer for at behandle hvert problem, uden at gå på kompromis med det blonde hårs skønhed.
En til to gange om ugen bør du forkæle dit hår med en intensiv behandling, der matcher dets type og farve. Det er et afgørende trin for at bevare hårets glans og smidighed.
For afbleget eller highlightet blondt hår kan en lilla maske være ideel til at neutralisere gule toner, genopfriske det blonde hårs klarhed og pleje hårfibrene. Suppler med en nærende maske for at nære og reparere håret i dybden.
For naturligt blondt hår skal du vælge en nærende maske der er rig på styrkende og reparerende aktive ingredienser, som giver intens næring til hårfibrene.
NYHED
Ny pris 712,00 kr
Beskyttelse er det sidste (men essentielle!) trin i rutinen for blondt hår, for at forhindre virkningerne fra udefrakommende påvirkninger på hårfibrenes kvalitet og farve.
- Før styling: Påfør et varmebeskyttende produkt for at begrænse skader fra hårtørrer, glattejern og andre varme styling tools.
- Som et sidste touch: Fordel et par dråber nærende olie i længderne for at nære, udglatte og give håret glans.
- Før du går ud ad døren: Spray et beskyttende produkt på håret for at beskytte hårfibrene mod UV-stråler, forurening, fugt, salt og klor.
Gule toner opstår ofte som følge af oxidation. For at korrigere dem anvendes plejeprodukter med lilla pigmenter, da denne farve – ifølge farvelæren – er den gule farves komplementær og derfor neutraliserer den. Uanset om det er en maske eller en shampoo, bør denne type produkt bruges en til to gange om ugen for at genopfriske farvens renhed.
For at genskabe styrke og smidighed i meget tørt hår, bør du skifte mellem nærende og reparerende hårpleje. Vask håret med så mange dage i mellem som muligt for at bevare hårfibrenes beskyttende film, og skyl altid håret med koldt vand for at forsegle hårstråene og genoprette glansen.
Solen fremskynder gulfarvningen af afbleget og highlightet blondt hår, og svækker hårfibrene. Før enhver form for soleksponering bør du anvende et plejende produkt der beskytter mod UV-stråler, varme, klor og salt. Når du er på stranden bør du bruge en hat, eller samle håret for at begrænse friktion, og husk at skylle håret i rent vand efter hver svømmetur.
Platinblond, der opnås ved successive blegningsprocesser, er en af de mest krævende blonde nuancer. Fibrene, som næsten er blottet for pigmenter og beskyttende melanin, er særligt følsomme over for udefrakommende påvirkninger. For at bevare farvens renhed bør du skifte mellem en lilla maske og nærende eller genopbyggende hårpleje for at styrke hårfibrene. Begræns varmekilder, vælg rige teksturer og lange virketider, og beskyt dit hår mod sol, salt og klor. Denne konsekvente tilgang opretholder balancen mellem neutralisering, reparation og glans.
For at bevare en strålende blondt farve og sunde hårfibre bør du undgå skrappe shampooer, for hyppig hårvask og styling tools med høj varme. Mildhed og beskyttelse er nøglen til en effektiv rutine til blondt hår.
Den daglige pleje af blondt hår består af tre vigtige trin: neutralisering af gule toner, næring til hårfibrene og beskyttelse af håret hver dag. Med den rette pleje og regelmæssighed forbliver farven klar og håret smidigt og glansfuldt.