Stéphane Bodin, skaber af bevægelse
Stéphane Bodin, ambassadør for Hair Rituel by Sisley siden 2022, sætter bevægelse centralt i sine kreationer - sandsynligvis fordi bevægelse allerede var en del af hans hverdag i et tidligere liv. Få mere at vide om hans karriere, hans foretrukne produkter og ekspertråd.

Fra dans til at arbejde backstage i modeverdenen
Stéphane Bodin har altid elsket bevægelse. Som professionel danser i udlandet, og derefter på Opéra-Comique og på Lido, fik han hurtigt smag for at rejse og for livet som nomade. I 2003 skiftede han retning, idet han skiftede dansestudierne ud med modetudierne. Han vendte således tilbage til sin passion for håret, som han havde haft side barndommen. Hvad er det, der tiltrækker ham? Dagene ligner ikke hinanden, man møder hele tiden nye mennesker og ser nye steder: filmset, backstage til store begivenheder, modeuger osv. Men det vigtigste af alt er det kreative aspekt. “Det der virkelig tiltrækker mig inden for frisørfaget er, at jeg aldrig laver det samme. Jeg forvandler hår, leger med teksturer, skaber fylde og nye looks”, forklarer Stéphane Bodin.

Prestigefyldte samarbejder
Hans talent og forkærlighed for mode åbnede hurtigt dørene til modebladene. Han har samarbejdet med Harper’s Bazaar og L’Officiel, og er involveret i store begivenheder i filmbranchen. Siden han blev opdaget i forbindelse med uddelingen af den franske filmpris César i 2003, har han deltaget i adskillige festivaler (Cannes, Deauville, Filmfestivalen i Venedig), hvor han har sat hår på skuespillerinderne: Bérénice Bejo, Marina Hands, Noémie Merlant, og Alice Taglioni, som alle har vist ham tillid. Med tiden har han også mødt Poppy Delevingne, Kat Graham, Catherine Zeta-Jones og Katie Holmes, som alle bruger ham, når de er i Paris.
Hans arbejde har ført til mange værdifulde minder. “Jeg mindes spændingen og nervøsiteten i Bérénice Bejos øjne, i minutterne før live-udsendelsen det år hvor hun var værtinde for Cannes Festivalen. Jeg var der for at berolige hende, for at få hende til at tro på sig selv og få hende på andre tanker", fortæller Stéphane Bodin. Jeg genoplevede det øjeblik lige før jeg gik på scenen, år forinden, hvor jeg som danser, gemt bag kulisserne, lyttede til den karakteristiske brummen fra salen og publikum, før tæppet gik”.

Når to verdener mødes
Samarbejdet mellem Stéphane Bodin og Hair Rituel by Sisley er et oplagt match: “Jeg har kendt Hair Rituel by Sisley lige siden det blev lanceret. Jeg brugte produkterne, selv før jeg begyndte at samarbejde med brandet. Jeg er vild med deres univers og det familiemæssige aspekt ved Hair Rituel by Sisley. For ikke at glemme produkternes franske design og deres enestående kvalitet, ikke mindst takket være den tid de har brugt til forskning, for at sikre at formuleringen er optimal". Viden om hovedbunden, hvis struktur ligner hudens, er kernen i Hair Rituel by Sisley-konceptet: Sisleys ekspertise, der er opbygget gennem de sidste fire årtier, gør det muligt at udvikle hårplejeprodukter, der ved at virke på hovedbunden påvirker hårets skønhed fra roden.
Hans uundværlige hårprodukter

Hvad er Stéphane Bodins foretrukne produkter? Volumizing Spray, The Invisible Hold Hairspray og The Cream 230. “Jeg bruger The Invisible Hold Hairspray som sidste touch til at give glansen et boost, give håret mere tekstur og fiksere frisuren uden at gøre håret stift. Jeg kan godt lide, at den også har en plejende virkning. Og selvfølgelig signaturduften af Hair Rituel by Sisley, som er unik og diskret på samme tid. Vi er langt fra den klassiske lakduft, som ofte stiger én til hovedet”, præciserer Stéphane Bodin.

Fem gode råd til et smukt hår

Begræns brugen af varme styling tools

Brug børster af høj kvalitet

Forsøg at bruge bløde elastikker

Sæt aldrig håret op når det er vådt
